
Praktiske oplysninger
Før eventen
Tilmelding
Du tilmelder dig nemt via hjemmesiden. Når vi har registreret din tilmelding, modtager du en bekræftelsesmail.
Senest fem dage efter tilmeldingen indbetaler du et depositum på 500 kr. til vores konto:
Reg.nr.: 8411 / Kontonr.: 2071635
Senest fire uger før eventens start indbetaler du restbeløbet til samme konto. Når vi har modtaget betalingen, sender vi dig:
-
Det fulde program for eventen
-
En praktisk pakkeliste
Pakning
Du står selv for at pakke tøj og personligt udstyr. Vi hjælper med en enkel pakkeliste, som bl.a. foreslår:
-
Gode vandresko eller -støvler eventuelt med vandrestav
-
Regntøj og varmt skiftetøj tøj
-
Drikkedunk, termokande og madkasse
Transport til mødestedet
Du sørger selv for transporten til Fredskovhytten i Bidstrupskovene.
Kommer du med bil, kan du parkere ved hytten.
Kommer du med offentlig transport, tager du til Hvalsø Station, hvor vi henter dig og sørger for transport tilbage igen efter eventen. På tilmeldingsblanketten angiver du, hvordan du ankommer.
Under eventen
Indkvartering
Du overnatter i en hyggelig og nyrenoveret lejrhytte med 9 separate soverum. Du kan vælge enkeltværelse eller dele et rum med en person, du kender og som også er tilmeldt.
Husk at medbringe sengetøj eller sovepose.
Måltider
Alle måltider er inkluderet. På tilmeldingsskemaet angiver du, om der er madvarer du ikke tåler.
-
Dag 1: te/kaffe ved ankomst + aftensmad
-
Dag 2: Morgenmad, frokostmadpakke og aftensmad
-
Dag 3: Morgenmad, frokostmadpakke og aftensmad
-
Dag 4: Morgenmad og frokost
Vi hjælpes ad med borddækning og afrydning. De to aftensmåltider er forberedt på forhånd. De skal varmes op, og hvis der er en tilhørende salat, skal den tilberedes. Det hjælpes vi også ad med.
Vandreture
Første dag går vi en kort tur og præsenteres for skovenes store variation og rigdom.Km ca. 4-5. Anden og tredie dag går vi mellem 12-14 Km og slutter trediedagen med en tur på ca. 6- 8 Km. Alle dage går vi i et roligt og et tempo som tilpasses dig og de øvrige deltagere. Undervejs på turene stopper vi op og hører små fortællinger eller anekdoter om det vi ser eller observerer undervejs.
Du medbringer en lille dagsrygsæk med:
-
Vand
-
Evt. termokande til te eller kaffe
-
Snacks/frugt som du tager ved morgenmadsbordet
-
På dag 2 og 3 smører du en madpakke ved morgenmadsbordet
-
Ekstra trøje og evt. regntøj
Fællesskab og fortællinger
Om aftenen samles vi til hyggeligt samvær og levende fortællinger. Den første aften kommer der en lokal beboer eller anden vidensperson, som deler historier og indblik i området.
Hvis vejret tillader det, tænder vi lejrbålet. Du bestemmer selv, hvor meget du vil deltage.
Efter eventen
Hjemrejse
Efter frokost på tredjedagen og en let rengøring af stedet, er det tid til at tage hjem.
Rejser du med offentlig transport, kører vi dig retur til Hvalsø Station.
Evaluering
Inden du rejser, beder vi dig udfylde en kort og anonym evaluering. Dine oplevelser og input er vigtige for os – og hjælper os med at skabe endnu bedre events fremover.
Kort sagt:
Du skal blot pakke din bagage og møde op. Resten har vi tænkt på.
Hos Take-timeout handler det om nærvær, naturoplevelser og trygge rammer.